Gå til indhold

Frikirken Nu flytter til andre lokaler

Søndag d 15. august, holder vi gudstjeneste for første gang det nye sted, hos Frelsens Hær, Valbylanggade 83, 2500 Valby

I flere år har vi været utrolig glade for at kunne mødes i Værestedet KLIPPEN på Vesterbro. Klippen har valgt at opsige deres lejemål, så vi holder også flyttedag, og takker varmt for flere rigtig gode år i Lille Colbjørnsensgade. Vi har følt os virkelig velkomne og har trivedes i lokalerne, og vi ønsker KLIPPEN og alle medarbejdere og bruger alt godt i tiden fremover.

Frelsens Hær på Valbylanggade, har været så venlige at åbne op for os, så vi rykker derfor videre til Valby.

Som altid vil vi have gudstjenester de tre første søndage i måneden. Vi mødes kl 15.30 til kaffe og te og socialt samvær, og starter gudstjenesten kl 16.00 – 18.00
Efter gudstjenesten spiser vi et let måltid sammen. I disse Covid-19 tider, tager vi selv madpakker med, og vi skriver herinde på hjemmesiden hvis dette bliver ændret.

Vore bedemøder for menighedens medlemmer flyttes i samme lejlighed fra tirsdage til mandage kl 17-19.

Rigtig hjertelig velkommen det “nye” sted.
Når du ankommer til adressen, skal du gå venstre om bygningen, forbi genbrugsbutikken, og ind af bagindgangen